Mediers fascinationskraft & SNS

Min begejstring for medier er enorm og praktisk talt ubeskrivelig. Forklaringen er utvivlsomt multimodal og trods intens selvrefleksion har jeg ikke kunnet udkrystallisere en entydig forklaringsmodel.

Hvorfor er medier så fascinerende?

En del af forklaringen ligger utvivlsomt alene i erkendelsen af, at de netop er så forbandet fascinerende. En metafascination, fascination for selve fascinationen…og fascination for begejstring.Som objekt for både fascination og begejstring står social network sites (SNS – se evt. denne introduktion til fænomenet hos danah boyd, der har flere interessante perspektiver) i øjeblikket helt centralt i mediebilledet.

Facebook har udviklet sig til et uomgængeligt fænomen, altimens store og små sites som Myspace, Arto og Skum fortsat tiltrækker sig stor opmærksomhed. Mange er med for sjov, men ofte er der mere på spil end kun sjov og ballade – under alle omstændigheder er hverken fascination eller begejstring til at tage fejl af. Alle os der forsøger at etablere faglige perspektiver på medierne, står i kø for at sige noget fornuftigt om meningen med SNS og ofte er det netop fascinationen vi ønsker at forklare.
Hvorfor dette massehysteri, der tilsyneladende bare tiltager? Hvorfor denne kollektive trang til virtuelle fællesskaber?

Når så mange på globalt plan så indædt søger at begribe, analysere og forklare et fænomen, vil det oftest medføre en række kvalificerede bud. Jeg vil ikke påberåbe mig et ultimativt overblik over de mange forskningsretninger, endsige hævde at vide hvad der er på spil. Identitetsbegrebet må dog antages at spille en væsentlig rolle i vores brug af SNS, idet vi alle er praktiserende socialkonstruktivister, der i en kontinuerlig dialektik præsenterer og konstruerer os selv gennem vores virtuelle tilstedeværelser. Hermed er indsatsen større end som så, idet det er os selv vi forhandler.

Alene i valget af SNS i det stadig mere brogede udbud ligger indlejret bestemte udsigelser, eksklusioner og distanceringer. Det er absolut ikke udtryk for et arbitrært valg, når nogen eksempelvis foretrækker DRs Skum frem for det konkurrerende Arto. Der ligger mange overvejelser til grund for et sådant valg og igennem valget udtrykker man sin afstandtagen til de normer og værdier der manifesteres på Arto, som det fremgår af denne interessante tråd på Skum – der på ingen måde er usædvanlig. Skum-brugerne skaber og vedligeholder fordomme om Arto og dets brugere: Arto hævdes at handle om at sælge sig selv og at være meget overfladisk. Dette vil mange Arto-brugere antageligvis erklære sig uenige i, ligesom medieforsker Malene Charlotte Larsen ofte fremhæver de mange vigtige funktioner Arto tjener for sine brugere, bl.a. løbende fastholdelse og udbygning af venskaber.

Der kan være tale om en form for social klassificering, hvor homogenitet i uddannelse og andre demografiske parametre kan medvirke til at definere et socialt netsted og dermed differentiere det fra andre. Lad mig vende tilbage til danah boyd, der qua sin begavelse og ikke mindst sin vilje til at tilgængeliggøre sin forskning, efterhånden er en akademisk superstjerne – nu sågar med hyldestgruppe på Facebook – The Danah Boyd appreciation society. Hun hævder netop der foregår class divisions through Facebook and MySpace. Facebooks universitære ophav på Harvard bruges som forklaringsmodel for modstillingen af Facebook og MySpace, hvor førstnævnte bliver et elitært, intellektuelt tilflugtssted, altimens sidstnævnte i højere grad appellerer til de lavere sociale lag, hvor det ikke er uddannelsen der definerer identiteten. At der er oprettet en gruppe på Facebook kaldet Keep Facebook for the students afspejler denne pointe. Vil denne påståede polarisering intensiveres, så de lige rige børn vil lege bedst på Facebook?

Dette blot et par overfladiske nedslag, der dog illustrerer min fascination såvel som min nysgerrighed og mit ønske om at forstå bare en brøkdel af alt det, der sker hele tiden. Også nu, midt om natten. Således er jeg fascineret og begejstret for selve fascinationen.