Undervisning om eller undervisning med?

Når man taler om computerspil i undervisningen, kan man groft sagt skelne mellem to former; nemlig undervisning om computerspil og undervisning med computerspil.

Hvis man er optaget af, hvordan computerspil fx kan indgå i et dannelsesfag som dansk, så vil der oftest være tale om, at man underviser om computerspil. I danskundervisningen har man traditionelt inddraget forskellige medie- eller udtryksformer, som fx bøger, film, aviser og kunstværker. Dette bl.a. for at styrke elevernes kritiske sans ift. forskellige medieformer og deres forståelse for mediespecifikke virkemidler. Denne forståelse fremhæves i flere af danskfagets trinmål, som fx her, idet eleverne efter 9.klasse skal kunne:

Gøre rede for genre, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform, tema og motiv, sprog og stil samt meningen i tekster og andre udtryksformer selvstændigt og i samspil med andre.

I de Fælles Mål medtænkes computerspil altså i øjeblikket primært under paraplyen “andre udtryksformer”, hvormed det bliver lærernes individuelle fortolkning der afgør hvilke af disse udtryksformer, der skal indgå i danskundervisningen.

Det har – indtil videre – betydet at computerspil er blevet stærkt underprioriteret. Det er et af budskaberne hos Trine May, der på ENIS-bloggen fremhæver at:

Det er mit klare indtryk, at det med at integrere computerspil i danskundervisningen, det har ikke rigtig fået fat. Dansklærerne har altså ikke rigtig taget den her dimension til sig. Selvfølgelig arbejder vi med andre udtryksformer end skrevne tekster, men ikke lige med computerspil.

Det er et inspirerende indlæg, hvor Trine May udtrykker stor begejstring for computerspillenes bidrag til danskundervisningen – altså, undervisning om computerspil:

[…] den her dimension er fuldkommen oplagt at integrere i litteraturundervisningen i folkeskolen. Simpelthen at lade børnene udforske hvad det er for nogle fortællinger der gemmer sig, fx i adventurespil, hvor man jo selv opbygger sin karakter, udforsker rummet, og selv er medbestemmende for, hvordan handlingen udformer sig ud fra de valg man træffer, når man spiller. Det er oplagt og det er spændende at diskutere med børnene, hvad det er for en slags fortællinger, der fortælles i computerspil, hvordan de fortælles og sammenligne dem med dem, der fortælles i de litterære tekster. […]  Sådan nogle elementer bør man integrere i danskundervisningen, hvis vi skal tage trinmålene op om de andre udtryksformer og hvis vi skal tage dem alvorligt, de her trinmål; for andre udtryksformer det er altså ikke kun kunst og film, som vi jo altid har arbejdet med, men kan også oplagt være computerspil.

Jeg er fuldstændig enig med hende; computerspil bør i langt højere grad medtænkes i undervisningsforløb, idet vi naturligvis skal respektere dem som værdifulde kulturelle fænomener på linje med de mere traditionelle former.

Undervisning med?

Som nævnt er der imidlertid (mindst) to former, hvor undervisning om computerspil er den ene. I mit arbejde fokuserer jeg i højere grad på den anden mulighed; undervisning med computerspil.

Hvor undervisning om computerspil primært inddrager spillene som en form for analyseobjekt, så er det min overbevisning, at de også skal indgå som et egentligt læringsredskab – på linje med bøgerne. Computerspil kan på mange områder styrke elevernes indlevelse, forståelse og indsigt mere effektivt end bøgerne formår. Det er en af hovedkonklusionerne i mit speciale og en af de centrale erkendelser i mit nuværende arbejde i Play Consulting.

Undervisning med computerspil skal ikke motiveres i et ønske om at være hip eller ung med de unge, men derimod i et ønske om at anvende de redskaber, der bedst understøtter den intenderede læring.

Desuden skal man være opmærksom på, at undervisning med computerspil i langt de fleste tilfælde bør inkludere undervisning om de selvsamme spil. Idet man anvender et computerspil som læringsredskab, er det oplagt at forholde sig analytisk-kritisk til dette spil – præcis som man ville gøre, hvis man lod spillet indgå i danskundervisningen som “anden udtryksform”.

Advertisements