Ildsjæle er ikke nok!

Jeg har tidligere hyldet ildsjæle.

Det gentager jeg gerne. Ofte.

Overalt i samfundet støder man på individer, som brænder lidt kraftigere end alle os andre. De løfter lidt tungere opgaver, stråler lidt mere og gør en lidt større forskel. Der trækkes store veksler på ildsjælene, hvilket må ses i lyset af, at deres indsats oftest udspringer af frivilligt engagement.

Dette gælder også i høj grad for folkeskolen. Lærerne mangler både tid og ressourcer til at opretholde den nødvendige udvikling som et naturligt led i deres daglige arbejde. Derfor afhænger progressionen i mange tilfælde af, at engagerede enkeltpersoner tager teten og sætter projekter i gang. Ildsjælenes betydning hverken kan eller må underkendes!

Ildsjælenes betydning var tillige helt afgørende i de stort anlagt ITMF-projekter, som gennemførtes i perioden 2001-2004. Det er således en af konklusionerne i evalueringsrapporten “Drivkræfter for Praksisændring” at:

Ildsjæle med et stort personligt engagement lægger en stor arbejdsindsats og opnår utrolige resultater. […] Igennem mange år har integrationen af it og medier i folkeskolen bygget på it-ildsjæles særlige engagement. Med ITMF-satsningen var det blandt andet målet at sprede erfaringerne ud til flere, og forankre it og medier i den daglige praksis. At projektlederne fremhæver det personlige engagement som den vigtigste drivkraft viser, at integrationen af it og medier endnu ikke er helt normaliseret og integreret i skolernes hverdag.

Idet man med ITMF forsøgte at sprede erfaringerne ud til flere, fremhæves det samtidig, at på trods af ildsjælenes enorme værdi, så er der ikke tale om en uudtømmelig ressource:

Alligevel vil Rambøll Management understrege det problematiske i, at så mange ITMF-projekter er gennemført med personligt engagement som den vigtigste drivkraft. På et tidspunkt brænder ildsjælen ud eller rejser bort, og så er det usikkert, hvor meget der kan køre videre i ’almindelig drift’.

Netop fordi ildsjælene arbejder så ihærdigt og engageret, kan det være svært at forestille sig, at de ikke bare bliver ved med det. På længere sigt forekommer det imidlertid alt for sporadisk og tilfældigt at basere udviklingen af den danske uddannelsessektor på enkeltpersoners (frivillige) indsats.

Ildsjæle er altså ikke nok!

Her er jeg helt på linje med administrerende direktør i IBM Danmark, Lars Mikkelgaard-Jensen, der ved det nyligt overståede Uddannelsesforum påpegede at:

Man kan ikke nøjes med at have ildsjæle ude på skolerne. De kan ikke alene bære ansvaret. For at it kan blive et spidskompetencefag, er der behov for en strammere struktur for it-undervisning.

Med den “strammere struktur” indikerede Mikkelsgaard, at it i langt højere grad skal integreres i hele uddannelsessektoren som et pædagogisk-didaktisk redskab. Det er netop dét, jeg argumenterer for flere steder. Hvis vi for alvor skal gøre os forhåbninger om at realisere de læringsmæssige potentialer, som it påviseligt tilbyder, skal vi tænke holistisk og medtænke alle niveauer, bl.a.:

alleniveauer

Det er altså ikke tilstrækkeligt, at enkelte lærere ude i de enkelte folkeskoler tænker kreativt og inddrager it i undervisningen på innovative og interessante måder. Det er naturligvis prisværdigt og vigtigt, men det giver ikke det samlede løft til uddannelsessektoren, som vi behøver. Dertil er ildsjælenes arbejde for enkeltstående, fragmenteret og uden større sammenhæng. En mere overordnet integrationsproces forudsætter, at der etableres en strategisk struktureret tilgang, som placerer ansvaret ligeligt hos alle involverede instanser.

Hvis man ser mere specifikt på mit særlige interesseområde, computerspil som læringsressource, kan disse problemstillinger belyses yderligere.

Aktører

Igen er det nødvendigt at tænke alle relevante niveauer med; lige fra den enkelte folkeskole over uddannelse af lærere til Undervisningsministeriet. På samtlige niveauer er der givetvis adskillige yderst kompetente ildsjæle, som hele tiden holder gryden i kog. Problemet (eller udfordringen, om man vil) er, at de mange instanser kun i begrænset omfang indgår i dialog med hinanden. Den viden der akkumuleres på de forskellige felter, bliver alt for ofte inden for det samme afgrænsede område.

Når både forskere og spiludviklere løbende fokuserer på, hvordan computerspil kan styrke undervisningen i folkeskolen, opnår de kun begrænset gennemslagskraft, fordi deres viden ikke på hensigtsmæssig vis når dem, der skulle omsætte den til engagerende undervisningsforløb.

Vi er altså nødt til at fokusere på, at viden om computerspil som læringsressource (og it i det hele taget) formidles bredt og på en facon, som gør den praktiske anvendelse begribelig. Det betyder blandt andet, at mulighederne medtænkes i både uddannelse og efteruddannelse af lærere. Både på seminarier og efterfølgende kurser skal lærerne have mulighed for at se, hvorfor og hvordan de kan drage nytte af computerspil i hverdagen. Det betyder også, at man på forvaltninger og højere i det politisk-administrative system skal udvikle den samme forståelse for, hvordan computerspil kan fungere som læringsressource og derfor skal integreres i skolepolitikker og -strategier.

Samlet set kan man konkluere, at vi skal værdsætte og støtte ildsjælenes initiativer, men samtidig skal vi skabe en struktur, hvor udvikling fastholdes og styrkes på alle relevante niveauer.

Reklamer

One thought on “Ildsjæle er ikke nok!

Der er lukket for kommentarer.