Ligestilling i skolerne!

Jeg har tidligere argumenteret for, at skolerne skal arbejde mere ambitiøst med ligestilling.

Medieligestilling, forstås.

Med reference til den Pulitzer-vindende, særdeles fine og spidsfindige “Den utrolige historie om Kavalier & Clay” om tegneserier, krig og kærlighed af Michal Chabon, vil jeg hævde at:

Der er ikke noget medium som er naturligt bedre end noget andet. […] Det afhænger kun af det man gør med det.

I den oprindelige kontekst anvendt som et forsvar for tegneseriegenren, udtrykker Chabon en fin medievidenskabelig pointe, som det er så nemt at overse i vores litterære dannelseskultur, hvor bogen fortsat er kongen. Det er en af mine kongstanker, at vi i uddannelsessektoren må udvikle en medieforståelse, hvor der ikke i udgangspunktet eksisterer kvalitative skel mellem medieformerne. Det bør betyde, at vi ikke pr. definition foretrækker en medieform frem for en anden, men derimod vælger den, der bedst understøtter de opstillede læringsmål. Dette synspunkt afspejles i Jørgen Asmussens rapport “IT i Læreruddannelsen del 2“:

Ingen vidensform er vigtigere end den anden, idet de gensidigt forudsætter hinanden, og derfor er moderne teknologistøttet undervisning ikke en afvisning af mere traditionelle undervisnings- og læringsformer, men et spørgsmål om at vælge det medium, der bedst modsvarer det mål, man som lærer har.

Der er ingen tvivl om, at denne opfattelse åbner for en mere mangfoldig og kreativ medieanvendelse i skolen. Jeg er heller ikke i tvivl om, at det desuden åbner for mere velfungerende læringsprocesser, hvis vi formår at udnytte de forskellige mediers forskellige styrker.

Fornyelse på bibliotekerne

Spørgsmålet om medieligestilling har i de senere år været diskuteret ihærdigt andetsteds i den offentlige sektor, idet loven om biblioteksvirksomhed fra 2000 netop dikterede formel ligestilling på bibliotekerne, der således skal fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet på tværs af medieplatforme.

Denne udvikling har medført voldsom (og vigtig) debat om bibliotekernes rolle i dagens samfund, hvor daværende kulturminister Brian Mikkelsen fx ønskede at fastholde bogen som den centrale kultur- og vidensformidler:

[…] jeg mener, at bogen er den vigtigste videnskilde for borgerne.

Biblioteket skal ikke bare sørge for oplysning. Biblioteket skal sikre, at vi får nogle oplevelser og en introduktion til bogens verden. Specielt over for børn og unge. Bogen er omdrejningspunktet på biblioteket.

Det er naturligvis ikke et synspunkt, jeg kan dele. Det forekommer uforståeligt og unødigt konservativt, at man ikke erkender andre mediers vidensformidlingspotentiale. Bogen er ikke det universelt bedste redskab, når kultur og viden skal formidles. Oppositionen fra biblioteksverdenen er da også til at få øje på, som fx her hos Esben Fjord:

Iøvrigt falder Brians fokusering på bøgerne vel ikke særlig godt i tråd med folkebibliotekernes oprindelige formål som et sted, der skal bevare og formidle landets kulturarv og viden og er nok snarere et udtryk for en konservativ og dogmatisk tankegang, der ikke i særlig høj grad afspejler den kulturudvikling, der er sket igennem de seneste år, hvor andre medier i høj grad også bidrager til den danske kulturarv og vel dermed også bør have en plads på bibliotekernes hylder.

Lær af debatten!

Om ligestillingsprocessen på bibliotekerne er tilendebragt skal være usagt. Essensen er heller ikke, at vi skal lovgive om mediernes ligestilling; det er næppe den bedste løsning. Det afgørende er derimod, at vi bør lære af debatten og ideelt arbejde hen imod en mere pragmatisk medieopfattelse, hvor det centrale selektionskriterium er nøje forbundet med de konkrete læringsmål.

Advertisements