Hvorfor lære at skrive?

Best Practice

Med dette indlæg etablerer jeg en ny kategori, “Best Practice“, hvor jeg løbende præsenterer konkrete eksempler på, hvordan undervisning kan tilrettelægges på kreative måder med it. Det vil ofte involvere computerspil på den ene eller anden måde, men det er ikke den afgørende forudsætning. Grundlæggende handler det om, at gode erfaringer fra hele verden samles og deles, så vi løbende kan optimere skolens læringsprocesser.

Kompetencer & kvalifikationer

Som samfund fokuserer vi meget på nøglekompetencer og kompetenceudvikling. Det kan blandt andet forklares med samfundets (påståede) accelererende forandringstakt og voksende kompleksitet, hvorfor vi alle skal være fleksible og omstillingsparate.

Denne opmærksomhed er både rimelig og vigtig, men de lidt diffuse kompetencebegreber forudsætter imidlertid fortsat nogle mere fundamentale kvalifikationer.

Stop en halv.

Kimen er lagt til en solid omgang begrebsforvirring. Kompetencer og kvalifikationer; hvad er fBegrebsforvirring?orskellen?

Det kan der utvivlsomt gives både bedre og længere forklaringer på, men for nuværende vil jeg bruge den følgende, som stammer fra et kompetenceprojekt Handelshøjskolen i Århus:

Kvalifikationer defineres som den faglige basis bestående af viden, forståelse og færdigheder. De ses derved som en forudsætning for, at man kan udvikle kompetencer. For at opnå kompetence på et område må man altså have tilegnet sig både viden, forståelse og færdigheder.

Kreative skriveprocesser i folkeskolen?

Det at lære at læse og skrive kan derfor betragtes som grundlæggende kvalifikationer, den senere kompetenceudvikling kan tage afsæt i. Al denne snak om forandringsparathed og livslang læring reducerer ikke betydning af de basale færdigheder; tværtimod.bogstaver

Der er efterhånden mange kvalificerede bud på, hvordan vi kan udvikle innovative og kreative tilgange til kompetenceudvikling. Samtidig kan der måske være en lidt uheldig tilbøjelighed til, at vi fastholder de mere traditionelle former, når vi arbejder med kvalifikationer; dette understreges af, at man ofte taler om indlæring i denne sammenhæng.

Det er dog mindst lige så vigtigt, at vi også på dette område forsøger at udvikle de metoder, der bedst understøtter den intenderede læring. Det handler om, at vi skal skabe en ramme om undervisningen og læringsindholdet, som gør, at de små elever forstår hvorfor de skal lære det, vi vil have dem til. Hvis vi formår dette, vil deres motivation for at lære i de fleste tilfælde være stærkere og netop motivationen er afgørende at være opmærksom på:

Practitioners with an early years focus will recognise the benefit in any resource that makes children want to write in the first place. Motivation and purpose to write is what is required before we can focus on any of the performance aspects of writing.

Udtalelsen stammer fra den skotske læringsforsker Derek Robertsons glimrende blog, Hot Milky Drink. Derek brillierer i udvikling af atypiske og inspirerende tilgange til læring. I dette konkrete tilfælde undersøger han mulighederne for at inddrage forskellige virtuelle online-universer, hvor den skriftlige kommunikation kan udgøre incitamentet til at lære at læse og skrive:

Moshi MonstersWhat’s particularly interesting about this game is the networking tools such as the noticeboard and the friend finder. These tools encourage children to communicate via written messages and to develop their understanding of how online networks can play a part in communicating and maintaining relationships with their friends. I have witnessed young children desperate to send and receive messages within this environment and in so doing, focus on getting their message written correctly so that their online friend can read what they have written. Great motivation to write!

Retstavning med mobilenDet minder mig uvilkårligt om en samtale, jeg tidligere på året havde med en dansk folkeskolelærer. Hun havde iagttaget hvordan hendes 9.klasses-elever var særligt motiverede for at styrke deres stavefærdigheder, fordi de ikke ville fremstå som inkompetente i deres kommunikation med vennerne på sms, Arto, email osv. Samtidig erfarede hun en voldsom modvilje mod de trykte ordbøger, som traditionelt blev anvendt i klassens diktater. Forsøgsvis lod hun derfor eleverne anvende ordbøgerne i deres mobiltelefoner, idet mange af eleverne har en mere intuitiv forståelse for denne måde at skrive på. Der er ikke tale om nogen videnskabelig undersøgelse, men et par diktater senere var der indikationer på, at det generelle niveau var for opadgående.

Under alle omstændigheder et interessant eksempel på, hvordan minimale ændringer og udnyttelse af eksisterende teknologier kan styrke elevernes motivation for at lære og potentielt højne det faglige niveau.

Skriv om og med computerspil

Et andet fremragende, kreativt og dybt inspirerende eksempel på, hvordan it – her i form af computerspil – kan være med til at skabe rammerne om kreative skriveprocesser, skal findes hos Tim Rylands:

Det Rylands gør, er at styrke elevernes sprog- og skriveprocesser med udgangspunkt i det stemningsprægede adventurespil, Myst. De spiller spillet og udnytter de fortællinger, spillet præsenterer, til at lade eleverne arbejde videre med spillets interessante sprogbrug.

Der er adskillige anbefalinger af Tims arbejde og mange eksempler på, hvordan tilgangen involverer eleverne i sproglig udfoldelse:

Helt centralt handler det for Rylands om, at:

Children need to be inspired if they are going to pick ideas up and start to juggle with them.

Det er netop essensen!

Det Rylands med sin innovative tilgang til sproglig udvikling har formået, er at skabe en anderledes ramme, der inspirerer eleverne. Han bruger de teknologiske muligheder på fænomenal vis og lader eleverne opbygge sproglige konstruktioner med udgangspunkt i spillets bemærkelsesværdigt storslåede univers:


Eleverne viser her et eminent eksempel på kreativ, sproglig udfoldelse, som Rylands har gjort vedkommende og relevant.

Det er ikke vanvittigt kompliceret eller teknisk krævende. Det er bare en original og god idé, som inspirerer eleverne til at lære at læse, skrive og udvikle deres sprog!

Det er i det hele taget kendetegnende for både de virtuelle universer, diktater med mobiltelefoner og elevernes arbejde med Myst, at det hele kan lade sig gøre i praksis. Desuden er det væsentligt, at initiativerne giver eleverne en oplevelse af, at de kvalifikationer vi vil have dem til at tilegne sig, har en konkret anvendelighed, og tilmed betyder noget for dem; lige nu, i deres eget liv!

Derfor forstår de pågældende elever, hvorfor de skal lære at skrive!

Kvantitet frem for kvalitet?

Modstillingen er velkendt og fortolkes almindeligvis negativt.

Hvis et produkt, en ydelse, en kvalifikation, findes i rigelige mængder, kan der næppe være tale om noget synderligt værdifuldt.

Det er tilsyneladende en markedskræfternes logik. Udbud og efterspørgsel. Knaphed fører til prisstigninger. Det er blevet så rodfæstet en måde at tænke på, at vi nærmest tager det for givet.

Hvem vil betvivle forholdet mellem kvantitet og kvalitet?

Det vil – blandt andre – den amerikanske forfatter Malcolm Gladwell. Meget gerne, endda.

Gladwell er er en dygtig og inspirerende taler, der ofte formår at sætte aktuelle samfundsmæssige problemstillinger elegant på spidsen.

Et eksempel er dette oplæg, hvor han diskuterer forestillingerne om det ensomme geni, der efter kortere eller længere tids isoleret forskning når åbenbaringen, den afgørende erkendelse, der potentielt kan forandre verden. Disse unikke begavelser har opnået en mytisk status som idealiserede forbilleder og som det ypperste symbol på intellektuel formåen. Også på trods af deres mere eller mindre veludviklede sociale begrænsninger.

En af Gladwells pointer er imidlertid, at genierne er anakronismer. Utidssvarende, forældede, ude af trit med den globaliserede verdens udfordringer.

Vi har fortsat brug for særlige begavelser og dygtige individer, javist. Men ikke individer i isolation. Snarere end ét enkeltstående geni bør vi prioritere mere jævne begavelser, der besidder evnen til at løse komplekse problemer i samarbejde. Og så bør vi anerkende stædighed som en værdifuld egenskab. Mange problemer løses ikke, fordi folk er særligt begavede, men fordi de er særligt vedholdende.

I forlængelse af disse erkendelser placerer han “the problem of capitalization”. Vi skal være bedre til at udnytte hvert individs potentielle bidrag til fællesskabet og ikke lade nogen falde igennem i en misforstået og fastlåst fokusering på at udsondre de få mulige genier.

Den velkendte logik vendes altså på hovedet. Vi skal fokusere på kvantiteten, de mange begavede, samarbejdende individer, snarere end kvaliteten i de enkelte genier. Ikke i et barmhjertigt forsøg på at inkludere alle i fællesskabet, men fordi det er i disse kollektive arbejdsprocesser, samfundets problemer kan løses.

Det må vi ikke glemme, når vi diskuterer folkeskolens håndtering af læringsbegrebet. Vi skal ikke alene fokusere på den enkeltes kvalifikationer og kompetencer, men også på hvordan disse kvalifikationer og kompetencer kan bidrage til progressionen i de lærende fællesskaber.

Her lurer computerspil umiddelbart under overfladen. Der er talrige eksempler på, hvordan de sociale fællesskaber der opstår omkring computerspil, udvikler et stærkt vidensnetværk, hvor alle bidrager på hver sin måde. I modsætning til skolens traditionelle fokus på individuelle præstationer eller arbejde i mindre grupper, så kender disse fællesskaber ikke faste grænser. Når man spiller computer i skolen vil viden flyde frit mellem eleverne, der tilsammen skaber et netværk af distribueret viden, som alle trækker på og bidrager til. Det kan virke støjende, generende og i uoverensstemmelse med en velfungerende “skolesituation”. Det må ikke misforstås endsige undertrykkes, men skal snarere fremelskes og opdyrkes. Det er et udtryk for engagement og en veludviklet forståelse for, hvor den relevante viden findes og frembringes, så komplekse problemstillinger kan løses tilfredsstillende.

De evner kan vi som samfund ikke undvære.